Efterløn: efterlønsalder, sats og betingelser i 2026
Efterløn er en tilbagetrækningsordning for dig, der er medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag. Den giver mulighed for at stoppe med at arbejde nogle år før folkepensionsalderen.
Efterlønsalder efter fødselsdato
| Fødselsdato | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | År med efterløn |
|---|---|---|---|
| 1. juli 1956 til 31. december 1958 | 63 år | 67 år | 4 |
| 1. januar 1959 til 30. juni 1959 | 63½ år | 67 år | 3,5 |
| 1. juli 1959 til 31. december 1962 | 64 år | 67 år | 3 |
| 1. januar 1963 til 31. december 1966 | 65 år | 68 år | 3 |
| 1967 til 1970 | 66 år | 69 år | 3 |
Er du født efter 1970, kan både efterløns- og folkepensionsalderen blive højere, fordi de tilpasses levealderen. Borger.dk angiver ikke en efterlønsalder for årgang 1971 og senere.
Efterlønssatser 2026
| Pr. måned før skat | Fuldtid | Deltid |
|---|---|---|
| 100 procent-sats | 22.041 kr. | 14.694 kr. |
| 91 procent-sats | 20.057 kr. | 13.372 kr. |
Er du født før 1. juli 1959, kan du få den højere sats ved at vente med at gå på efterløn og fortsætte med at arbejde, svarende til cirka 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere. Din a-kasse kan fortælle, hvilken sats der gælder for dig.
De 6 betingelser for at få efterløn
- A-kasse: Du skal være medlem af en a-kasse.
- Bopæl: Du skal bo i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i et andet EU- eller EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.
- Efterlønsalder: Du skal have nået efterlønsalderen.
- Efterlønsbidrag: Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og være begyndt senest på din 30-årsfødselsdag. Er du født før 1. januar 1978, gælder lempeligere krav.
- Pensionsforhold: Værdien af dine pensioner skal være indberettet til a-kassen.
- Ret til dagpenge: Du skal have ret til dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du går på efterløn.
Desuden skal du som fuldtidsforsikret have haft en indkomst på 286.632 kr. inden for de sidste 3 år (191.088 kr. som deltidsforsikret). I nogle tilfælde gælder et krav om 1.924 løntimer (deltid 1.258) i stedet.
Efterlønsbevis
Har du ret til efterløn, når du når efterlønsalderen, men vælger at fortsætte med at arbejde, får du et efterlønsbevis. Det giver ret til at gå på efterløn senere, også hvis du bliver syg, og det kan give mulighed for den skattefri præmie. Med et efterlønsbevis skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.
Spørgsmål og svar
Hvad er efterlønsalderen?
Efterlønsalderen afhænger af fødselsdatoen: 64 år for dem, der er født fra 1. juli 1959 til 1962, 65 år for årgang 1963 til 1966 og 66 år for årgang 1967 til 1970.
Hvor meget er efterløn i 2026?
Den højeste efterløn er 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede med 100 procent-satsen, det samme som den højeste dagpengesats, og 20.057 kr. med 91 procent-satsen. For deltidsforsikrede er beløbene 14.694 kr. og 13.372 kr.
Hvor længe kan man få efterløn?
For de fleste årgange kan man få efterløn i højst 3 år, fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen. Født fra 1. juli 1956 til 1958 er det 4 år, og første halvår 1959 er det 3,5 år.
Hvad er den skattefri præmie?
Venter du med at gå på efterløn og arbejder samtidig i et vist omfang, kan du optjene en skattefri præmie. I 2026 er en præmieportion 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.580 kr. for deltidsforsikrede og andre.
Hvor skal jeg søge efterløn?
Du søger skriftligt hos din a-kasse i god tid, før du vil gå på efterløn. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne, og beregner din efterløn.
Kilder
- Beskæftigelsesministeriet: Satser for 2026, efterløn, hentet 12. november 2026
- borger.dk: Før du går på efterløn, hentet 12. november 2026
Din a-kasse beregner din efterløn og kan oplyse, om du opfylder betingelserne.